Cellulitis, en dødbringende sygdom…

Hej igen og tak for dejlige mails og kommentarer.

Mange af jer skriver, om jeg har taget fotos og JA, jeg har taget en masse sindssyg gode billeder, der illustrerer mange af de ting, jeg har skrevet om. Man skal næsten bare trykke på udløseren, så er der et fantastisk billede i kassen. Farverne, forfaldet, fattigdommen har en egen skønhed og jeg har virkelig fået taget nogle skøne billeder. Også ja til at holde ‘lysbilled’ foredrag.

Jeg synes, jeg har så megen insiderviden nu, at I tror det er løgn, og jeg bliver ved med at spørge mig selv, hvorfor en masse andre mennekser kan blive tootal fascineret af Afrika, når jeg ikke kan forliges med det!
 
Jeg gik min sædvanlige tur i går aftes ved 17 tiden. Her går jeg uden for bebygget område, med et savværk og en palmeolie/sæbe fabrik og en del ‘krat’. Der er her som overalt også en masse plastic og affald, men dog mindre. På denne tur funderede jeg over, hvor vild jeg var med med at være på safari i Kenya, dengang i 2001, hvor fantastisk lyset over savannen var og hele sceneriet – også de røde veje og støvet. Men her i Ghana ser jeg intet, der kommer i nærheden af den oplevelse.
OG så er det jeg tænker…at jeg simpelthen ikke er langt nok ude på landet og i naturen , men for tæt på byen og på for mange mennesker hele tiden.  
For lige så meget jeg elsker snak og socialt samvær, lige så meget holder jeg af stihed og at være helt mig selv.

 Jeg har opsøgt havet en del gange for dog i det mindste at tage den oplevelse med, men jeg kan ikke bevæge mig to cm. før jeg har en eller anden rendende i hælene bag mig, der kommanderer mig til at give dem noget, især penge. Jeg tog en taxa langt ud på landet og bad om at blive sat af, fordi jeg ville gå i fred langs oceanet. Det lykkedes næsten, men alle øjne følger mig sådan lidt på afstand og lidt skjult, så jeg bliver utryg. De kan bare gå ned til mig og ‘røve’ alt hvad jeg har på mig., og de ville gøre det uden at blinke tænker jeg og jeg har en fornemmelse af, at ikke et øje ville komme mig til undsætning.
 
Vi er vel kun ca 50 hvide i denne by med 1/4 mio indbyggere, så alle ved altid, hvor vi er og vi ved nu, at de har et mobiltelefonsystem, så når vi går ud om natten, så kan en eller anden dirigere en anden hen og stjæle fra os. Vi har haft 4 røverier inden for de sidste 2 uger, så nu sidder jeg for det meste inde om aftenen. Gider simpelthen ikke udsættes for det!…men så er min selvvalgte ikkealkoholperiode også lettere at overholde.Næh, jeg er ikke fanatisk og har da også drukket nogle øl i sociale sammenhænge, men lysten til vin etc er helt forsvundet og det er nogle kilo også!!! SÅDAN …

Men det allersværeste for mig er, at min barnetro på det gode i mennesket hele tiden sættes på prøve. De lyver en lige op i hovedet uden så meget som at blinke. De stjæler, når de kan komme afsted med det og gør præcist det, der er bedst for dem selv hele tiden. Den egoisme og deres mangel på ‘næstekærlighed’ og omsorg for hinanden på en kærlig og hensynsfuld måde skærer helt ind i hjertet og jeg er omgivet af det 24 timer i døgnet. Selv her i min vestligt orienteret familie, skammer man børn ud på det groveste, råber helt sindssygt til og ad hinanden og viser så meget agressitivitet, at det påvirker mit humør og hele min krop.

Der er en skjult vrede og agressitivitet og forurettethed, som påvirker sådan en sart plante som mig hele tiden. Og den måde de behandler deres børn på. !!!!De slår dem, ydmyger dem, skælder ud for ingenting, og værst af alt opdrager dem med skam og skyld. Jeg har en teori om, at det er derfor her er så meget ondt blod….når de endelig bliver gamle nok til at bestemme, så kommer al den indestængte vrede ud. De råber og skændes så højlydt ,at det er en gru at høre på. Og når SÅ mange familiemedlemmer er under samme tag, og de lever så tæt, så skal der heller ikke meget til at få sindene i kog.
 
Men nu er jeg jo også fintfølende…det ved jeg godt. Men her er simpelthen usundt for mig. Og så er jeg naturligvis ked af, at min store ‘fredsmission’ og ‘nu vil jeg ud i verden og gøre en forskel’ i mine egne øjne er totalt mislykket og at jeg simpelthen ikke dur til det lange, lange, lange seje træk, der skal til for at hjælpe dette land. Og så er jeg helt grundliggende kommet i tvivl om, om vesten overhovedet har noget at gøre her i Afrika. Jeg tror faktisk de hellere er fri og hellere vil gøre tingene på deres egen måde, koste, hvad det koste vil. De siger helt åbenlyst, at de godt vil have vores penge, men ikke os!

Så for en gangs skyld bider jeg ikke tænderne sammen, men kaster håndklædet i ringen og erkender, at jeg ikke magter det her. Jeg HAR forsøgt at finde formildende omstændigheder, så min indre svinehund kunne ligge fredeligt i sin kurv…men den er desværre oppe og vise tænder konstant.
 
Jeg har fundet EN sød person,  som I ved Henrietta – en af sygeplejerskerne, men hende må jeg mødes med i det skjulte, fordi der ellers vil opstå misundelse og alverdens sladder. Det er ikke umiddelbart fedt at være ven med en hvid samtidig med, at de også er misundelige, og de kan skade hendes karriere, hvis de på klinikken beslutter sig for at moppe hende på grund af mig!!!!Så kan man ‘lige pludselig’ blive overflyttet til et eller andet udsted, og du kan intet indvende imod det eller ændre på den beslutning eller diskutere den.
Det skete for hende, der oprindelig var min kontaktperson. Hun fik et brev lørdag uden begrundelse blot en orientering om at hun nu skulle møde et andet sted mandag en times kørsel her fra! Jeg mødtes med hende nogle dage efter og hun fortalte, at der ingen begrundelse var og at man IKKE kan gøre nogen indsigelser overhovedet!

Henrietta fortalte mig desuden idag, at hun her et år efter sin uddannelse ikke har fået sit eksamensbevis og at staten ikke har betalt hende løn heller,men at dehele tiden lover, at nu kommer den snart. I ET ÅR!!!Og hun møder ufortrødent op hver dag på arbejde alligevel!!!!! sindssygt system. Hun overlever kun, fordi hendes mand er udstationeret i Canada, men de vil ikke lade hende rejse over til ham. Hun har ikke set ham i 2 år og venter, og venter og venter på udrejsetilladelse…og det får du så ikke uden bestikkelse…så nu har jeg givet hende nogle penge, så hun kan bestikke et eller andet fjols…
Så er man jo rigtig med til at understøtte et total korrupt system. Og så siger ALLE at Ghana er det mest demokratiske land af alle i Afrika..hmmmm

Nogle af jeres penge gik til hende med foden…jeg tog ud i den samme landsby og fandt manden, der havde lovet at tage hende med på hospitalet. Aftalen var, at han skulle betale og når jeg så kom igen kunne han få sine penge refunderet. Fandt også hende og selvom hun humpede, så kunne hun gå og det gik den rigtige vej.

Forleden fandt jeg en kvinde ude i en landsby, hvis ben var så opsvulmet og betændt, og huden skallede af i store flager og det så virkelig nasty ud. Fik hende overtalt til at komme på klinikken, og hun dukkede sørme op næste dag. Var med hende inde hos lægen, og han sagde, at det var cellulitis…ja ikke de der buler I har på lårene naturligvis, men en streptokokinfektion. Det lignede et af de tilfælde, hvor det kunne ende med amputation, eller det der er værre, og hun havde to små børn. Så hun fik mere og stærkere antibiotika og jeg krydser fingre…som en af sygeplejerskerne helt lakonisk sagde, da hun så hende…bed til GUD!!!!

I den samme by gik vi hen for at tilse en baby, hvor moderen ikke kommer på klinikken. Meningen var, at hun nu skulle forstå, hvor alvorlig underernæret barnet i en alder af ca et år, er. Mormoderen sad med tydelig sorg og skam og fortalte, at tøsen var stukket af og havde afleveret barnet i ‘faderens’ landsby langt, langt væk og hun selv var forsvundet. Historien er, at pigen blev gravid som 14 årig? mens hun gik i skole og moderen blev så stiktosset…spildte skolepenge, dårligt rygte, skam osv osv…at hun ikke gav datteren ret meget mad under graviditeten. Straf! Så barnet blev født meget undervægtigt og derefter blev både pige og barn behandlet endnu værre. Barnets og pigens skæbne kan man kun gisne om…men begges ser sorte ud. Hvis du ikke har noget at sælge her, hvad er der så tilbage. Din krop!

Jeg har pjækket nogle dage for at sidde og redigere de oversatte Prinsessebogssider og det har været et stort arbejde. Har sendt de første 50 sider til min canadiske veninde jeg lærte at kende hernede, som er journalist og hun har skrevet tilbage, at der resterer et stort stykke korrektionsarbejde for hende.

Når jeg læser min egen bog med ghanesiske briller, er den virkelig alt for hardcore, så jeg håber på at kunne få nogle til at læse siderne med censurbriller. Måske skulle der også være lidt løftede pegefingre, når jeg skriver om mine oplevelser hernede fra og lyder alt for (cen)sur!

Kærlige og varme hilsener

Anette

Udgivet i Uncategorized | 1 kommentar

Ben i næsen er godt…hår er bedre!

Naturen er forunderlig. Naturligvis har den udstyret folk i og omkring Sahara med verdens fladeste næser. Hvorfor? Fordi støvet dermed ikke så let trænger ind. Forestil jer mig med snudeskaftet langt fremme hele tiden og så den sindssyge vind, der konstant hvirvler det fineste røde støv ind alle vegne. Det er her hårene i næsen kommer ind i biledet. Var lige ved at studse dem forleden, da det gik op for mig,  at det nok var noget af det dummeste, jeg kunne gøre, så nu er det kun armhuler og ben der ‘studses’.

På disse kanter spørger alle med sådan et svedent grin, om man har prøvet Fufu. Det er en klistret masse som man IKKE kan tygge, men skal sluge! det har jeg forsket lidt i, for det lyder for åndssvagt, at man skal sluge det. Men det har sin forklaring. Fufu er en masse af kogt cassava og plantain, der ligner madbananer. Man tilbereder det ved at tage de kogte grøntsager og stampe dem i en ‘træmorter’ med en tung stav, der er specielt fremstillet til det. Dvs den er sådan fladmast i den ene ende. En person stamper og den anden sidder og flytter rundt på massen og tilføjer vand lidt efter lidt, så det hele på et tidspunkt kommer til at ligne en hvidlig dej. Det er virkelig hårdt og svedende arbejde i lang tid. Og så er den færdig, parat til at blive slugt sammen med sovs og fisk eller andet kød. Navnet stammer fra Asante sproget, hvor farven hvid hedder fufuoop og det at stampe/dunke hedder fufu.

Det geniale ved den ‘spise’ er, at den fylder godt i maven og når man i løbet af dagen drikker noget, så suger fufuen væsken til sig og fylder mere i mavesækken, så man føler sig mæt. Jeg tænker, at det var ‘smart’ engang, men idag er det bare med til at mange hernede ALTID føler sig sultne. Min teori er, at de simpelthen har fået udvidet mavesækken af al den fufu, for de portioner de sætter til livs er IKKE fugls føde.

Og apropos mad, så var jeg  lørdag inviteret af Henrietta, en af mine nye venner…fra klinikken til at gå med på markedet og se, hvad hun købte og hvordan. Der var total snævert, indelukket, larm, og alverdens mærkelige fødevarer og ‘dufte’, men Henrietta styrede målbevidst afsted og købte tomater her og fisk der osv, og så købte hun en klistret masse, som var saltet fisk.

Det lugtede på kvalmegrænsen og hun frarådede mig at lugte for meget til det…men det hørte til i retten, som smagsgiver og jeg kunne ikke smage det, da hun var færdig med at tilberede maden, som var en slags stuvet spinat med løg, tomater, chili. palmeolie – naturligvis – fiskestykker og så det berømte fiskesnask. Det blev serveret med yams og kogte madbananer. Jeg kunne godt lide det, og vi havde en hyggelig lørdag sammen.

Her er lidt fra min dagbog fra den forløbne uge: 

Torsdag den 10 marts.

Skulle møde kl 7.30 fordi vi skulle ud til landsbyen Ankaful. Gik med Henrietta rundt og i dag var Harriet UK og Jasmin Belgien med. Harriet fortalte gruopvækkende historier fra hospitalet om, hvordan man bare lader folk dø, fordi ingen gider tage sig af dem. Sender hele tiden patienten videre…fordi ingen vil tage ansvar for noget som helst.

De fortalte, at en dag forsvandt den eneste læge bare sådan i 4 timer og efterlod menageriet til tre af de frivillige, som enten er på en sygeplejerskeuddannelse eller skal søge ind på medicin. Så der stod de i skadestuen uden læge i 4 timer. GISP!

Ude i landsbyen gik  jeg rundt og delte ca 100 kondomer ud. En kvinde sagde, at hun ikke ville have nogle, fordi de var for små…for små??? Så blæste jeg lige på stedet et kondom op, midt i det hele, så de omkringstående kvinder ved at omkomme af grin! og kvinden ved at dåne…og SÅ bad jeg om, at se den mand, der IKKE kunne passe det kondom. Det taler de vist stadig om derude.

Fik også en god snak med en del unge fyre om Beskyttelse og HIV. De vil meget gerne snakke, når først jeg har lavet lidt spas og deres adfærd afspejler virkelig den machokultur her er. De er temmelig bevidste om egne evner og siger altid, at de vil have flere kondomer, fordi de har SÅ meget brug for dem. Bare de så også brugte dem…

Noget positivt jeg lærte forleden på klinikken er, at ligeså snart en kvinde er gravid, skal hun henvende sig på klinikken for at blive HIV testet. Det kan de gøre på ca 15 min. og de viste mig hvordan. Hvis hun er positiv indkaldes hendes mand og de sættes i behandling med det samme og barnet behandles lige efter fødselen. Så måske er der mere ‘orden’ på tingene, end man umiddelbart tror.

Desuden fik jeg lov at se, hvordan de ‘indopererer’ p-stave. De har steriliseret tingene de skal bruge og sygeplejersken vasker hænder og spritter både sig selv og patienten af, og bruger sterile handsker. Men det hele foregår med åbne vinduer og sådan lidt…jeg tager lige denneher tang…Jeg kunne tydeligt se, at hun vidste præcist, hvad hun skulle gøre, og måske var de små svipsere til at leve med i dette land. Kvinden ikke så meget som blinkede, da sygeplejersken rodede rundt med en meganål under huden på undersiden af armen for at indsætte stavene. Ikke noget med at sy bagefter. Et hæfteplaster på og så afsted. Ingen graviditet i 5 år.  

Fredag den 11 marts.

Så har jeg prøvet at sætte skik på det mest ulækre børnehjem, man kan forestille sig. Forleden kom der tre sorte, voksne fra UK for at tilse de to containere de har samlet ting sammen til, til børnehjemmet. Lige nu har skibet og containerne ligget 1½ uge i havnen og jeg tvivler på, at de når at se dem tømt inden de rejser hjem om 1½ uge. Lederen, ham jeg synes er ulden i kanten…Elvis…. har været i Uk og fortælle om sit arbejde, men jeg tror, de syntes, at han havde overdrevet lidt rigeligt…her er MEGET værre end de billeder han havde vist.

Men de gik i flæsket på tingene og ville sætte alverdens i værk bla oprydning og total rengøring. Det syntes jeg var en fantastisk ide og tog derfor derud i dag for at hjælpe. Stor var min overraskelse, da jeg sad dem sidde store og mægtige…læs fede…da vi kom og de skulle lige have en pause. Aner ikke hvad de havde gang i, men mig og Jessica fra Canada gik i gang med at vise børnene på børnehjemmet, hvordan man gør rent. Jeg havde desuden medbragt noget rengøringsmidler…det er svært at gøre rent i smårødt vand alene! 
Så alle madrasser…kald det lige madrasser en gang til, det ligner noget nogle hunde har sovet på i flere år!!!! kom ud, fik en til at reparere med søm og hammer!!! luksus… de senge, der er ved at falde helt fra hinanden.
 
Så samlede jeg samtlige lagner og hovedpudebetræk sammen og lagde dem i blød med sæbe.
Lærte dem hvordan en vaskemaskine fungerer…ved at vi stod og trampede i baljerne med lagnerne. Det syntes de var ret sjovt.
MEN…
Så var vandet i landsbyen forsvundet, Så måtte vi vride samtlige ting, bære dem – på hovedet naturligvis – over i en anden del af landsbyen og skylle det hele to gange og vride indimellem og hænge op. Men så var jeg også træt som et alderdomshjem for solen bager og her er virkelig varmt.
 
Havde lovet den eneste ærlige jeg kender…Joe…ham med sportsprojektet…at vi kunne tage ind til byen og købe det kamera han så brændende ønsker sig til at dokumentere hans holds fremgang osv. Så afsted med tro-tro – de værste lig man kan forestille sig, ind til byen. Traske igennem støj og møj og lugten fra de åbne kloakker hen og handle for at presse prisen. Tilbage til banken…og så kunne jeg ikke få mine penge fra Donationskontoen fordi jeg ville hæve mere end de 200 cede der er max. Så prøve en anden bank…kortet afvist..så tilbage og bruge mit eget kort for at kunne give ham de penge. Og så traske hele vejen tilbage for at få fat i en taxi…
 
Havde ikke fået andet end en ananas til morgen, så da klokken var 15 var jeg ved at blive dårlig…men har nu spist en avokado, en æggesandwich og en af de der vanvittig saftige mangoer…og været i bad, men kors hvor er jeg træt.
 
I morgen lørdag skal jeg møde Henrietta, en af de søde sygeplejersker og med hende på marked og så hjem og se hvordan hun forbereder sin mad, men den historie har I jo fået og Søndag til stranden og ligge og lave ingenting! Bølgerne i oceanet er kæmpe og tilbagesuget er Vesterhavet gange 10, så man holder sig inde på lavt vand.

Som I kan læse så overlever jeg, men nyder det ikke…virkelig underligt.

Kærlig hilsen Anette

Udgivet i Uncategorized | 2 kommentarer

Trusler, Fødsler og Forskelle…

 

SÅ er jeg godt installeret i mit nye hjem. Som sagt kalder jeg det mit 5 stjernede hotelværelse og alle de andre frivillige står i kø for at blive inviteret til kaffe…det værste er, at de ikke vil hjem!!!

Det gør, at alle de fortrædeligheder jeg stadig møder, er lidt nemmere at bære, nu hvor jeg kan gå hjem og ‘lukke døren’. Er næsten ved at vænne mig til 6 børn der skændes og larmer og et fjernsyn, der kører konstant. Og mine ørepropper er snart lige så ulækre som alt andet hernede…. Man undres igen og igen over, at mennesker kan holde ud at alting forfalder og er så ekstremt beskidt. Har lige hørt at en af de frivillige har både tyfus OG malaria, men er i bedring og en anden har også lige for et par timer siden fået konstateret malaria.

Og netop som jeg syntes, jeg havde haft en god dag, fordi vi frivillige mødes en gang hver uge, så dukkede ham den agressive fra vores gamle familie op, da vi skulle til at gå hjem og på det voldsomste verbalt overfaldt Jay. Hende det hele startede med. Tilfældigt kom jeg forbi og blev stående og hørte på ham. Jeg siger jer, han er sindssyg, problemet er, at jeg følte at han truede hende…ved ikke om jeg er slået i hartkorn med hende….Hun skal heldigvis – for hende -hjem om et par dage den 10 marts, men så er det kun mig der er tilbage af os, som flyttede fra familien. Hmmmm.

Jeg synes ellers, der skal noget til at ryste mig, men ham her kan. Hjemme i min nye familie føler jeg mig sikker, og heldigvis fulgte en fra organisationen mig og Jay hjem bagefter, men jeg føjter ikke meget rundt efter mørkets frembrud kl 18.30.

Har gået og ‘tigget’ nede på klinikken om jeg evt kunne komme til at overvære en fødsel og tirsdag lykkedes det. Ved 14 tiden var kvinden 4 cm åben, så jeg gik en lang tur og var tilbage ved 16 tiden. De ville undersøge hende ved 17 tiden igen, så der gik jeg derned. Og så var hun lige lagt op på lejet og i løbet af 20-30 minutter var den lille pige født. Kvinden så godt som sagde ikke en lyd og sygeplejerskerne var fuldkommen ligeglade med hende. Barnet havde navlestrengen om halsen og lå sådan med hovedet halvdød ud af moderen, så jordemoderen skyndte sig at klippe navlestrengen over og beordrede moderen til at presse noget mere og så var pigen født. Jeg stod med bævende hjerte og ventede på, at der skulle komme en lyd fra pigen, som var temmelig ‘bleg’ og de moslede noget med hende syntes jeg, uden der skete en pind. Moderen blev total ignoreret…og de sugede og gned barnet og SÅ omsider gav hun lyd fra sig. Pyha! og bagefter foregik det hele temmelig hårdhændet med at smøre hende ind i babyolie og svøbe hende i et kæde og lægge hende ind på en ‘seng’, hvor hun lå helt alene helt alene. Ikke noget med op på moders mave eller snakke med moderen, næh nu skulle den moderkage bare ud. Og også den sad fast, så det tog mindst 45 minutter før kvinden kom ind til den lille. Der er godt nok andre boller på fødesuppen end i Dk!

Moderen har født de tre andre børn hjemme, så det var vel ‘Guds mening’ at denne pige skulle fødes under ‘betryggende’ forhold. Hun ville formodentlig være gået til eller være blevet hjerneskadet, hvis ikke der havde været en prof jordemoder indover.
Jeg tror ikke jordemoderen var en dag over 20 år og hun lod som om at det her var piece of cake. Men selv disse betryggende forhold ligner også noget man tror er løgn. Fik snigfotograferet og Ivil korse jer, når I ser billederne. Utroligt at ikke flere går til..men det gør de måske også.
Gennemsnitsvægten er ca 2,5 kg og ikke som hos os 3,5 kg. De siger, at det skyldes, at vi får bedre mad. Ja, vil jeg tilføje..og hver dag! Folk kæmper virkelig for føden og rigtig mange skal være glade, hvis de får bare et måltid om dagen…

Forskelle:

Udseende:

–          De fleste er meget, meget mørke I huden og det hvide i øjnene er mørkegult

–          kridhvide regelmæssige tænder uden et hul eller plombe

–          store læber

–          håret vokser meget langsomt

–          kan kun få det glat ved hjælp af kemiske stoffer

–          kvinderne bruger mange forskellige parykker

–          man ’klipper’ håret af ved at bruge en barberbladsanordning

–          deres numser er vitterlig a la Wilma Rudolfs stritter helt vildt bagud

–          de har ingen lægmuskler

–          deres hovedfacon er mere ovale

–          kvinderne barberer ikke hår på hagen eller ben, skridtet trimmes kun ved menses

–          mange ser ud til at udvikle bryster sent, selvom de får menses ved 15 -16 års alderen

–          rynker ses kun ved meget gamle mennesker

–          man ser mange sickpacks! Hos mændene altså

–          mange kvinder har en ordentlig vom

Opførsel:

–          overholder ALDRIG aftalte tidspunkter

–          undlader af og til overhovedet at dukke op til en aftale…uden at give besked

–          sindssygt tålmodige

–          sætter sig altid ned

–          snyder over i køen, hvor det kan lade sig gøre

–          dovne!

–          kvinderne har altid skørter/nederdele på, der mindst dækker knæene, meget ærbare!

–          Ser altid sure og smatfornærmede ud, med underlæben skudt frem

–          Smiler sjældent

–          Bliver siddende når man går ind i en ’forretning’ gider nærmest ikke ekspedere

–          Slatne håndtryk

–          Bærer ALT på hovedet

–          Alle babyer indtil 5 årsalderen sidder i et klæde på ryggen. Tvillinger? En for og en bag.

–          Spiser aldrig uden at tilbyde andre: I invite you

–          Spiser med fingrene eller en ske

–          Holder ikke øjenkontakt, kigger alle mulige steder hen eller går simpelthen

–          Spiser ikke samtidig, man spiser når man er sulten

–          Slår sine børn, som en naturlig del af opdragelsen – også i skolen

–          Råber utrolig højt. Enhver’ samtale’, lyder som om de skændes

–          Går altid i kirke om søndagen, enhver har sin kirke

–          Tror på, at man kun er noget i kraft af gud

–          Elsker larm, musik støj tager ikke hensyn til andre

–          Råber næsten som remse; Good morning Obroni, how are you eller what’s your name

–          Manden er I alle henseender husets herre. En kvinde skal ubetinget adlyde sin mand og aldrig nægte ham noget ej heller sex.

–          Sex foregår uden lyde, da mange sover i samme rum

–          Det siges at 90 % af de ghanesiske kvinder aldrig har fået orgasme. Hmmmm!?

–          Tager pænt tøj på når man går ’i byen’, dvs. uden for landsbyen ellers sladrer naboerne om en!

–          Tøj skal være rent, derfor vasker kvinderne tøj hver dag – i hånden med en slags håndsæbe

–          Interesserer sig ikke en pind for andre kulturer og er yderst selvtilstrækkelige/selvfede

–          Synes deres måde at gøre tingene på er den eneste rigtige fx: vask, opdragelse, skilsmisseforhold

Mad:

–          steger alt i palmeolie

–          de spiser højst tre måltider om dagen, der til gengæld er Kæmpeportioner. Altid med et bjerg af ris. Samme slags mad morgen, middag, aften.

–          Det tager evigheder at tilberede maden

–          Har ikke set friske råvarer brugt som fx salater. Alt Koges eller steges.

–          næsten al madlavning foregår udendørs i trækul’grills’ eller på lerkupler

–          spiser masser af ris med tomatsalsa i palmeolie plus fisk eller kylling, hver dag

–          hakker alt sammen til en såkaldt ’ stuvning’ – lettere at spise med fingrene, sopper sovsen op med risen….

–          Drikker sjældent alkohol, kaffe eller the, men gerne Milo = O,boy

–          Vand drikkes af 500 ml plasticposer

–          Kød er rigtig dyrt, især oksekød

 

Trafik

–          Kører i de mest smadrede og afpillede biler

–          Bruger tro-tros, en slags minibusser, især på halvlange strækninger

–          Bruger taxa til alt, billigt. Kun de fattige går.

–          Dytter hele tiden for at gøre opmærksom på at bilen kommer, eller at der er ledige pladser

–          Synes selv, at taxichaufførerne kører sindssygt

–          Nærmest ingen cykler, for farligt, ingen knallerter

–          Kun set to stoplys i hele denne by, som ignoreres om aftenen

Bygninger, samfund

–          Møjbeskidt overalt, man reparerer ikke ting, der er gået i stykker, men hvis man gør så er det de  forhåndenværende søms  princip. Ligner klondyke

–          mange huse er lavet af ler med en cementbeklædning

–          åbne kloakker, der stinker helt ad h….til. Man vænner sig ikke til lugten

–          et hus kan være en samling af brædder eller blik, der ligner de huler, vi byggede som små

–          der fejes overalt, men støvsuges ikke, så man flytter bare støv og skidt rundt, men hver morgen ser landsbyen fin nyfejet ud

–          vejene er ofte rødlige grus/støvveje

–          ingen byplanlægning i de små samfund

–          ens lejemål kan opsiges af ejeren fra den ene dag til den anden

–          mange huse bygges som compounds. Værelser rundt om en ’gårdsplads’

–          vinduer er ikke hele stykker, men ligner mere en slags vippelameller

–          myggenet for alle vinduer og døre

–          høvdingen i en landsby er også den lokale dommer, hvis ord er lov, hvis han er afholdt

Vejret:

–          her er konstant ca 30 grader om dagen og 26 grader om natten

–          det er ofte overskyet om morgenen

–          det køligste tidspunkt på døgnet er fra ca 4-6 om morgenen

Erhverv:

–          stor arbejdsløshed

–          alt kan sælges

–          masser af små steder, hvor kvinderne sidder i vejkanten og tilberede maden. Ser ud som om alle benytter sig af, at det er let og billigt

–          ingen sociale myndigheder tager sig af arbejdsløse, syge eller børn – survival of the fittest!

–          børn efterlades ofte eller overdrages til andre familiemedlemmer, eller venner. Forældrene besøger dem ikke!

–          Børnehjem må klare sig med støtte fra fonde eller frivillige bidrag

Men blodet er rødt både hos en dansker og en ghaneser…tror jeg!

Kærlig hilsen Anette

Udgivet i Uncategorized | 1 kommentar

Morder og seksualoplysning…en masse

Torsdagen var dagen, som jeg har ventet på så længe…. jeg var henne og se mit nye sted. Det er totalt lækkert. Nybygget for et år siden og det ligner næsten et hus fra Europa. Normalt lejer de ikke ud til frivillige, så det værelse jeg skal bo i er af meget høj standard. Det er stort med hvide fliser på gulvet to fede senge, eget lækkert toilet og bad og et skrivebord og nogle skabe. Det eneste der kan bekymre mig er, at min hostmum sagde, at det er et meget livligt hus, fordi der er så mange familiemedlemmer og en masse børn. Huset her er bygget, som det er tradition, omkring et stort rum, som alle værelser vender ud mod – også vinduerne, så jeg må se om jeg kan holde det ud.
Men alternativet…at blive hos min nuværende ‘ familie’…eksisterer ikke. Så to af os flytter i morgen. Her er en lille – 17 årig- pige fra Holland som bliver her, fordi der også bor en hollandsk kvinde, der er kæreste/bolleven med en af sønnerne her og hun bruger hende som reservemor.
 
Men de to sidste dage er det lykkedes de fleste familiemedlemmer at undgå at hilse på os. Det er næsten underholdende. Og skrev jeg om fruens chauffør? Han sidder på en plasticstol hele dagen og bare venter på om hun skal et eller andet. Slaverier er ophævet sagde jeg til ham, men han er pensioneret, så han var ligeglad…og så begyndte vi at tale sammen – og MAN TROR IKKE SINE EGNE ØRER!!!! han er massemorder fra Nigeria!!  Han har åbenbart været i det hemmelige politi og været chauffør for alle mulige ‘højtstående’ folk i Nigeria. Han pralede af, at han havde slået et utal af mennesker ihjel…naturligvis fordi de var tyveknægte osv.

Han fortalte også, hvordan han havde tortureret folk for at få sandheden ud af dem og at han havde lært en masse metoder ved at se amerikanske krigsfilm. Jeg spurgte, om han fortrød nogle af sine ‘mord’, men ved I, hvad han svarede….at han aldrig havde lavet en fejl.
Det værste er, at han ser så venlig og tilforladelig ud. Han viste mig nogle kæmpe ar på hans mave, som han havde fået fordi nogle her i Ghana havde ville slå ham ihjel så de kunne stjæle hans bil. Han fortalte at tarmene havde hængt ud af ham…jeg tænker bare de var blevet der… 
Det er virkelig skræmmende at møde sådan en fyr. Han talte om alle hans ugerninger som om han havde gjort menneskeheden en tjeneste.Godt jeg skal væk fra det hus.
Og da vi tog afsted lykkedes det samtlige familemedlemmer at undgå os og børnene havde fået at vide, at hvis de talte til os ville de få smæk….Ha! det fede er at de nu ikke får de sidste 1000 cedes fra mig, som svarer til 4000 kr- hvilket er en formue her ha ha ha…. 
Der er begyndt at komme lidt mere raison i mit arbejde. Jeg gør, hvad der passer mig og giider ikke længere spilde min tid med at sidde og skrive navne. Så forleden holdt jeg foredrag på klinikken midt i virvaret af ca 40 mødre plus spædbørn noget om inkontinens og fistler. De sad og lyttede og skred ikke, som de plejer. Pludselig kan jeg bruge min hvide hudfarve til noget…autoritet ha ha ha og her hjælper min hvide kittel virkelig også. De tror, jeg er så meget læge! en af sygeplejerskerne oversætter  til Fanti, det lokale sprog, og hun er en skrap moster og så vidt jeg kan se, giver hun den ikke for lidt, når hun oversætter. Hun har fortalt at hun kun kan gøre det her, fordi disse meget tabuiserede emner siges af mig, en obroni/hvid. Kvinderne skal nemlig bruge en undskyldning for deres nye viden overfor andre kvinder, men især overfor deres mænd. Hvis en kvinde pludselig ved ‘for meget’ beskylder han hende for at hun har været sammen med en anden mand, for hvor skulle hun ellers have sin viden fra? OG resultatet er, at han går ud og bol… med andre kvinder for at straffe hende. Jeg tror, at det her land er det mest gennemførte kvindeundertrykkende land jeg nogensinde har besøgt. Og ingen kvinde tør gøre oprør. Konsekvenserne er ALT, ALT for store. Hun vil blive smidt ud af fællesskabet sammen med børnene og hvordan skal en enlig kvinde forsørge 5-6 børn?

Idag har jeg været langt, langt ude på landet og holde foredrag med plancher, som jeg har tegnet om kvindens anatomi og inkontinens og lidt seksologi og det vakte vild jubel!!! Det var lidt af en oplevelse at stå der foran alle de farvestrålende kvinder mellem 16 og 80 år og tale om klitoris og at sex er noget som kvinder også kan nyde…..nogle få mænd gav virkelig deres besyv med. Det var et helt teaterstykke.:) Det blev oversat til lokalsprog, da mange i landsbyerne ikke taler særlig godt engelsk og de klappede flere gange. Det er åbenbart deres måde at udtrykke taknemmelighed på. Ellers kan jeg simpelthen ikke aflæse deres kropssprog. De er simpelthen så sorte, at konturerne i ansigterne virker helt udviskede.

Desuden har jeg mit fredagsprojekt mindst en times kørsel herfra. Og jeg var spændt på, om pigerne dukkede op igen…der var tre nye og tre gamle. Dennegang skulle de aftegne min planche om kvindens anatomi om, hvornår man har sikre perioder osv. De aner ikke, hvorfor de får menstruation eller hvorfor disse er ureglemæssige og så havde de aldrig set et kondom. Så da jeg blæste det op, var de ved at dåne og det var grænseoverskridende, da jeg bad dem om at røre det…Heldigvis har jeg fået et lokale stillet til rådighed, hvor ingen ved at vi er, ellers ville drengene hænge ind ad vinduerne… Så jeg håber jeg langsomt men sikkert kan begynde at gøre en forskel…

Kan følge lidt med her på Google og der er da blevet sat brand i verden – senest Libyen…jeg vil nødig være her, hvis det også skulle ramme Ghana. (Så lige at der også er udbrudt borgerkrig i nabolandet Elfenbenskysten..)

Der er så meget indestængt vrede også overfor os hvide, at det næsten er ubehageligt. De smiler og vinker og råber Good morning Obroni, how are you,  hele dagen overalt, det er til at blive skør af sommetider, men bag facaden giver de os fingeren…og jeg får bla disse oplysninger fra de sygeplejersker, jeg arbejder med. De er ved at betro mig ting, som de ellers ikke snakker med hvide om. De HAR fattet at jeg kommer med reelle hensigter. Men…deres helt generelle opfattelse er, at INGEN hvide gør noget kun for de sortes skyld, og at vi altid i sidste ende forventer mere end vi giver. De til gengæld har stadig en vrede siddende dybt i sig over de hvides behandling af slaverne og synes stadigvæk at alle hvide skylder dem noget. Man kan ikke være sammen med dem uden de beder om et eller andet og de bliver smatfornærmede, hvis man siger nej….det er sgu 200 år siden slaveriet blev ophævet! 
Fx kan de finde på, mens man lige så fredligt står og snakker at pege på mit ur og sige: giv mig det!  Jeg er sikker på, at de ikke selv ved hvor uhøfligt det virker.   

Omsider er der ved at komme lidt ro på, for min nye værtsfamilie er godt nok stor, men de er også meget søde og gør alting for at jeg skal føle mig velkommen. og larmen er til at holde ud. Alle her i Ghana er vildt støjende, som jeg før har skrevet og hvis jeg kommer hjem og råber dobbelt så højt som før…så stakkels jer!!!

Masser af kærlige hilsener herfra

Anette

Udgivet i Uncategorized | 1 kommentar

Himmel og helvede…

Mit hoved dunker endnu. To timer i en ‘kirke’ som altså var et klasseværelse med ca 20 sorte og en hvid og så nogle højttalere på størrelse med Rundetårn. Som jeg skrev tidligere kan de noget med deres stemmer her. Henrietta, som havde inviteret mig, er en af sygeplejerskerne og hun var ‘forsanger’. Pludselig hørte jeg alverdens gospelkor og Whitney Huston i en stemme. Der var keyboard og et helt trommesæt og alt sammen i det lille lokale. Jeg tænkte virkelig på, om Ghana var det sted, hvor jeg skulle få tinnitus, eftersom alle sang med af fuld hals. Og så bliver de ved og ved og ved og tilsyneladende kan alle alle sangene udenad, men hvorfor skal de også bruge mikrofoner?

Heldigvis var der prædiken og lovprisning ind imellem og til ære for mig foregik det meste på engelsk. ( har lige i dette sekund fået en lang sms og er blevet ringet op af præsten – sikke en hverveiver, er bange for den er forgæves) Det var vildt morsomt at høre, hvordan han tolkede: I begyndelsen var ordet og ordet var hos gud og ordet var gud.’ Helt tilfældigt er det et af de få steder jeg kender, selvom jeg har læst bibelen da jeg gik på seminariet. og i hveranden sætning kom Halleluja og amen. 

Jeg sad indimellem og blev helt rørt over den overvældende musik og dans og tænkte på hvor sindssygt blodfattigt vores gudstjenester er. Tænkte også, at her hvor der hersker så stor fattigdom, så er de timer på ugen måske, der hvor man får håbet om at morgendagen må blive bedre. Han lod i hvert til fælde ikke én i tvivl om, at man er elsket ubetinget af Gud og menigheden. Jeg fik en speciel hilsen og måtte så lige op og stå og improvisere en lille takketale. Lidt svært at komme efter en anden der havde 500 hallelujaer i sin og en vild taknemmelighed over guds tilstedeværelse. Jeg kunne altså ikke stå og lyve i gud hus, så jeg nøjedes med at hilse fra det kolde nord og lige fortælle lidt om, at de her kalder mig grandma og at jeg værdsatte deres gæstfrihed. Bagefter skulle de alle op og give mig hånd og knus.

Apropos knus så er det så ualmindeligt, at se folk kramme hinanden og det er, fordi de mener, at man på den måde spreder sygdomme. Til gengæld er det noget af det mest uhøflige ikke at dele sin mad med andre, så når man vil spise og trækker sin klamme madpakke frem, så siger man altid you are invited, til at spise af min mad. Og normalt kan man ikke afslå. Sygeplejerskerne har fortalt, at ofte får de mad tilbudt i landsbyerne eller drikke og de bliver nødt til at tage lidt af det, selvom de ved at de bliver syge…ellers bliver folkene derude SÅ fornærmede, at de kun vil svare med enstavelsesord. Og hvis det er høvdingen, der inviterer ,så er der slet ingen pardon.  

I sidste uge kom vi langt ud på landet og jeg havde taget min hvide kittel på for at ligne sygeplejerskerne. Men så troede de sgu jeg var læge og det fattede jeg først, da jeg var blevet bænket og en mand begyndte at fortælle om alle mulige dårligdomme han havde. Gisp, hvad skulle jeg gøre? heldigvis havde han også en depression:) så der kunne jeg da sige lidt fornuftigt ellers var standardsvaret ; gå til lægen. Der sad også en kvinde og skjulte sit ben, og da jeg spurgte om hun kunne støtte på det, kunne jeg se, at den var helt gal. Jeg tror, hun havde en brækket ankel og huden på foden så ud, som om den var visnet. Og jeg mødte en dreng på 5 år, hvor kinden var så stor at den næsten lukkede hans øje. Tænkte det var en tandbyld – og tænk, det viste sig at han havde fået trukket en tand ud for et stykke tid siden…men han skulle omgående til lægen sagde jeg og jeg håber moderen havde råd.Problemet er, at få har en sygeforsikring.

Forleden mødte jeg en pige på 13 år der har ‘hul i hjertet’ og jeg så, at klinikken havde skrevet at operationen, som jeg også kunne læse ville være ret omfattende, kostede 24000 cedees hvilket svarer til ca 96000 kr. Det er så mange penge her ,at I ikke fatter det, så man havde samlet ind og fået donationer så hun skulle opereres den 10 marts. Håber dæleme de er deres penge værd de læger på den klinik.

Hvis det første jeg har skrevet om er himmel så er det sidste altså helvede…

Besøgte et af de mest velbevarede slaveforter her, Cape Coast. Det har været i britternes, hollændernes og danskers hænder, gudhjælpemig. Og de forhold man holdt slaver under, er så ubegribelige, at det trodser enhver beskrivelse. Ofte sad de og ventede i tre måneder på at et skib skulle komme. Hullerne var fx 50 m2 og der var 200 fanger på det areal. Der var kun to små huller oppe i muren, så mange blev blinde, når de endelig kom ud i solen og  på skibene. De sad i lort og pis og bræk, der stod ca 40 cm højt i rummet. Forestil jer, at skulle sidde og sove i det i tre måneder. Stanken alene måtte have været nok til at slå et menneske ihjel. Man eksporterede ca 12 mio før slaveriet blev ophævet, og selvom vi siger at det var os danskere der ophævede det, så gik der 30 år før englænderne endelig fik det stoppet.

Der var så mange interesser i at eksportere slaver for vi fik jo sukker osv til gengæld. og noget helt grotesk er, at en af storkøbmændene, der havde fingrene langt nede i slavehandelen var Frederick de Conick, der har opført Næsseslottet! For hver slave, der nåede levende i land omkom 4. Og på fortet tog de hvide de smukkeste sorte kvinder og til egen fornøjelse og når kvinderne blev gravide, blev de sendt ud i byen og føde og så hjem i hullet igen og hvis de var gravide, når de gik ombord blev de smidt overbord for ingen gad købe en gravid kvinde.

Det var virkelig underligt at gå rundt i en gruppe af sorte og høre på de hvides uhyrligheder og så selv være hvid. Obama havde været forbi for et par år siden og opsat en mindeplade og der er også en plade, hvor der står at historien aldrig må gentages.

Den eneste formildende omstændighed, som jeg ikke vidste før jeg hernede læste Thorkild Hansens bog: Slavernes kyst, er, at det ikke var de hvide der tog ud og fangede de sorte…men derimod de sorte der solgte de sorte, som de selv havde taget til fange i deres indbyrdes stammekrige. Høvdingene fik krudt og geværer og sprut i bytte for fangerne. Med dette kunne de erobre andre stammer og områder. Så de hvide kunne bare sidde og vente på at en høvding leverede ‘varerne’.

Ellers er det sidste ‘familiedrama’ at vi nu skal kæmpe for at få toiletpapir. De siger, at der en ration på to ruller om ugen…og da vi antydede, at vi af og til har lidt problemer med maven, flippede de helt ud og tog det som en personlig madfornærmelse. Det er det der er så svært her, at vi virkelig taler to sprog. Og en af pigerne har nu fået besked på, at hun ikke må bruge at af toiletterne, da det kun er til mændene.

De arbejder stadig på at kunne flytte os. Heldigvis synes vores små ‘hjælpere’ ikke at det er os, der er noget i vejen med…

Her er stadig ca 30-35 grader, så når solen skinner sveder alle tran.

Kærlig hilsen Grandma Anette

Udgivet i Uncategorized | 1 kommentar

Hylen og skrig som en stukken gris…

Så har jeg hørt det med. Forestil jer en skole med 500 elever, hvoraf ca 100 teenager skal vaccineres. I hver klasser er der måske 40 elever, og da det kun er pigerne, der skal vaccineres, så bliver det til alle tiders vilde show for drengene. Hver gang en pige kaldes op starter drengene med at pifte og huje og jo mere ræd og bange en pige er desto større moro. Om de fik pisket en stemning op? Jeg tror aldrig, jeg har hørt nogle piger, der kunne skrige SÅ sindssygt bare fordi de fik et lille stik. På et tidspunkt var støjiveauet over smertegrænsen og mit job var at udfylde deres vaccinationskort med navn…., dato, sted osv. Alene at stave deres navne var en opgave i sig selv og så i det sindssyge inferno.

Jeg begynder at forstå, hvorfor sygeplejerskerne er helt udmattede efter 3-4 timers arbejde. Jeg kunne vrides bagefter, og for at det ikke skal være løgn ,så bor jeg stadig i den her mærkelige familie.

Idag kom en af de andre frivilligetil at lukke døren for næsen af en af døtrene…ca 35 år tror jeg…og så startede en scene som ingen skuespiller i DK kunne overgå. Er I sindssyge hvor kunne hun skælde ud og råbe, og når sådan en ‘negerkvinde’ virkelig folder hele sit orgag ud, så er det som at blive blæst omkuld af en orkan. Jeg har ALDRIG i hele mit liv hørt nogen, der kunne råbe så voldsomt og den stakkel pige fra Canada, som elleres godt kan svare for sig krøllede helt sammen bagefter. Så måtte jeg lige ind og være mama et øjeblik. Men nu er familien bekymret over om vi vil flytte…for så mister de deres penge. Jeg vil gøre mit til at komme væk for her er virkelig en dårlig stemning. På den anden side er det også ret underholdende!!!!

Idag var jeg igen med ud i en landsby og vi gik igen rundt fra hus til hus. Da en af kvinderne fik øje på os, så startede hun bare med at råbe ud i landsbyen, som en højttaler, at nu var sygeplejerskerne her…de kan åbenbart noget med råberi. I øvrigt fortalte en af pigerne mig at Ghaneserne elsker larm. Ja, det tror jeg på.

Fx hørte jeg i søndags på sang og musik i mindst 10 timer, meget gennemtrængende. Fik senere at vide, at sådan holder man begravelse. Den døde ligger på Lit de parade og folk fra nær og fjern kommer og går rundt om kisten, mens man græder og sørger. Der  er vågekoner i et døgn og næste dag er det på med det sorte tøj og afsted til kirken for at få den døde begravet. Stadig under stor jamren og sorg. Præsten holder begravelsestale osv  og så er den døde forsvarligt af vejen og derefter er det hjem og feste med mad og drikke og en masse underholdning og musik. De besøgende betaler lidt til de efterladte og visse steder i landet får de simpelthen ikke noget at spise til festen, hvis ikke de betaler først. Sådan.

En anden pudsig ting jeg hørte idag er at i enhver landsby er der en høvding, som er en mand og hvervet går i arv…ikke noget med kvindelig arvefølge. Sygeplejerskerne fortalte, at det er ham der suverænt bestemmer i landsbyen, og han kan fx nægte dem at komme og vaccinere børnene, selvom det er vedtaget af regeringen at alle skal vaccineres. Så indberettes han og politiet dukker op og fortæller, at hvis han stadig nægter, så kommer han i fængsel…så mon ikke de fleste børn efterhånden får deres vaccine? vVi havde ‘klinik’ i høvdingens hus, hvor der var byens eneste tv og en masse bænke. Så kan folk komme i bio hos ham mod betaling, naturligvis.

Jeg sad og studerede husets ‘interiør’ og Mikkel!!! du ville tro det var en, der lige havde fået sløjd i skolen, der havde bakset det hus sammen. Ligegyldigt, hvor man vender blikket hen, så er æstetik en by i Rusland. Alt er ekstremt grimt og klodset og skævt, ulækkert, totalt i forfald og møj, møj beskidt. Undtagen som før beskrevet, deres tøj. Men de er altså også SÅ fattige, at det er svært at forestille sig.

I landsbyen bor mange i en slags compound, hvor husene, der ofte er lavet af ler, ligger som små rum ud til en lille gård og hvor hver familie har et rum. Det eneste total klamme er, at de bare har gravet nogle render, som fungerer som åbne kloakker. Vandet er gråt, stilestående og STINKER, men det mest ulækre er, at børnene render rundt og når de taber noget mad ned i dem, så samler de det naturligvis op og spiser videre…velbekomme.

Man skal ikke være sart for at være her.

Lige en sidste pudsighed. En af sygeplejerskerne har et ar på venstre kind. Det har jeg set hos mange og spurgte til det i går. Historien er, at da hun var lille gav de hende for lidt eller forkert at spise ,så hun blev sløv og ville sove hel tiden. Underernæring med andre ord. Men det vidste hendes forældre ikke, så traditionen er at skære et lille snit og putte nogle urter i såret og håbe på beskyttelse af barnet. Derfra arret.

Det må jo åbenbart have hjulpet….andre har to-tre ar ligesom smilrynker ved øjnene. Det betyder, at en af deres ældre søskende er døde og disse ar er tegn på at dette barn ikke vil dø eller at den døde lever videre i dette barn.

Som det nok fremgår er Ghana virkelig en anden kultur og indimellem rigtig svær at blive klog på, men jeg forsøger.

Sender lige et pust på 29 grader til at varme jer lidt i den kolde tid. Send venligst lidt kulde den anden vej, gerne ved nattetide.

kærlig hilsen, Anette

Udgivet i Uncategorized | 2 kommentarer

Ambivalente følelser – et børne’hjem’

Fredag eftermiddag besøgte jeg for første gang et af de børnehjem, som de frivillige hernede arbejder på. (Havde aldrig hørt ordet ophanage før)…faktisk er det mit engelske, der indtil nu har udviklet sig mest…men det skal der heller ikke så meget til!

Man ankommer til det lille samfund 30 minutters kørsel fra Cape Coast, som er den by jeg bor i, via – først en taxa, som alle kører i uafbrudt. En tur koster ca 1,5 – 2 kr. og derefter baner man sig vej gennem en menneskemængde og finder den tro-tro, der skal i ens retning. Det er en minibus, der kører når den er fyldt op og i ventetiden myldrer alle de handlende rundt og forsøger at sælge alt muligt spiseligt. Kvinderne bærer alle som én deres varer på hovedet, og mange har et barn på ryggen også. Tænker, at det er smart, at de har sådan nogle strit-numser, som næsten ligner et barnesæde….

Alle drikker vand, der som oftest sælges i små plasticposer på 500 ml, som man så bider hjørnet af – 40 øre pr stk. Når bussen er fuld så går det for fulde gardiner derudaf. De siger, at der sker mange uheld, det tror pokker. De kører som død og salte krikker og sikkerhedsseler er en by i Rusland og biler og busser er fuldstændig skrællede indvendig…men de kører!

Man skal kun få kilometer ud fra byen, så er man virkelig på landet. Her er  forholdsvist grønt og mange forskellige palmetyper og de små landsbyer ser ‘velholdte’ ud forstået på den måde, at der fejes hele tiden imellem hytterne og vasketøjet hænger skinnede hvidt. Indtil nu har jeg kun kunnet skimte, hvordan der ser ud inde i hytterne, men det er ikke noget kønt syn. De har vitterligt intet og alle TING her i Ghana er møj, møj beskidte. Det, de bruger deres krudt på, er at vaske sig selv og deres tøj, som er SÅ rent at man ikke fatter, hvordan de bærer sig ad under så kummerlige forhold. Al madlavning foregår med trækul på nogle små metalstativer.

Sådan laver de også det meste mad her i huset, selvom de har et gaskomfur. Apropos mad, så får jeg kylling og ris og ris og kylling, men har sagt, at jeg gerne vil smage ghanesisk mad, så nu er jeg begyndt at få noget, som jeg ikke aner hvad er, men som smager ret godt. Deres mad er godt krydret og på markedet kan jeg se, at de har alverdens grønt og frugt og vil begynde at forsyne mig med diverse. Indtil nu 7-9-13 har min mave klaret skærene, men jeg vasker og spritter hænder 100 gange om dagen og tænker hele tiden over hvad, hvornår og hvordan, da mine sygeplejersker tilbyder mig både dit og dat af spiselige ting. De spiser nærmest hele tiden. Når vi er ude i landsbyerne sender de hele tiden bud efter noget spiseligt. Og ALT koges og steges i palmeolie så det driver…det er ret træls, når jeg har bestemt at komme hjem som et siv!

Børnehjemmet! Det drives af en organisation her i Ghana og der er en ‘direktør’ Elvis, der vist ikke er der meget. Det er mere eller mindre drevet af de frivillige. Lige nu er der én der skal være der et år og så tre ‘løse’ fra Projects Abroad.

Jeg ankom til landsbyen og begav mig op ad en ad støvede veje, hvor børnehjemmet lå på et stykke fuldkommen bar jord. Der var ikke et græsstrå. Huset ligner alle de andre bortset fra, at det er større, da der bor 17 børn. Lige indenfor døren viste de mig ‘køkkenet’ et lille rum, møjbeskidt mørkt med tingene liggende på gulvet. ‘badeværelset’ ligeså men som de sagde, så badede børnene for det meste udenfor. Sovesalen var delt med et stykke krydsfiner et rum til pigerne og et til drengene. Sengene….køjesenge med nogle bundbrædder hulter til bulter og nogle madrasser der var så ulækre, at man ikke tænker at nogen kan overleve at sove der. Myggenettene revet itu alle vegne og  de blev holdt op af nogle grene som man havde bundet til sidestolperne. Tøjet lå spredt rundt omking og skoene ligeså. Hvert barn har måske to eller tre sæt tøj som de selv vasker. Væggene er som alle steder møjbeskidte, selvom de påstår, at de gør rent hele tiden. Det mindede mig om dengang vi først så billeder fra de rumænske børnehjem….MEN som timerne gik, fandt jeg ud af, at de her børn måske har det bedre end de allerfleste andre børn her i Ghana. De får mad flere gange om dagen. De får lært rigtig godt engelsk, fordi alle de frivillige taler engelsk, de får hjælp til lektierne HVER dag…jeg så deres bøger og der er tjek på skrift og alting!!! og så er der underholdning og leg.

Så fra at have været fuldkommen overvældet, begyndte jeg langsomt at forstå, at de her børn måske har bedre chancer i fremtiden end mange andre. Jeg skal ikke arbejde på hjemmet, men vil gå i tænkeboks for at finde ud af, om noget af donationerne kan investeres, så det hjælper på den lange bane. Da jeg begyndte at spørge ind, viste det sig naturligvis at den gode direktør Elvis havde sin egen måde at fortolke brug af frivillige og frivillige bidrag!!!! Mødte ham i en kæmpe firehjulstrækker.

Jeg tror, at denne oplevelse giver et ret godt indtryk af, at alting skal tages med et gran salt og at jeg skal bruge noget tid til at forstå, hvad der gemmer sig bag facaden.

Da jeg også bruger det her som en slags ‘dagbog’ så kan I jo selv bestemme, om I orker at læse det hele. Men jeg tror også, at det er vigtigt at skrive, hvordan jeg oplever landet, nu, hvor jeg er så ny i det her samfund, for jeg mærker også, hvor hurtigt man bliver ‘blind’ og vænner sig til tingene.

Jeg har fri i denne weekend og mine roommates er på tur, så jeg nyder stilheden og at være helt mig selv.

Take care og nyd de kolde nætter!!!!! 

kh Anette

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar